Regler for udlån af Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes mødelokaler

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne har en række mødelokaler, som stilles gratis til rådighed for foreninger, fritidsundervisning, grupper mv.

 

Lokalerne kan ikke benyttes til:

 

  •  kommercielle arrangementer
     
  •  offentlige politiske partimøder
     
  •  offentlige religiøse møder, som har gudstjenestelignende karakter
     
  •  private formål
     

Følgende retningslinjer er gældende for lån af lokaler:

  • Reservation og udlevering af nøgler ved henvendelse på biblioteket.
     
  • Biblioteket skal have navn og adresse på den person, som er ansvarlig for lån af lokalet.
     
  • Biblioteket skal underrettes, hvis lokalet alligevel ikke skal benyttes.
     
  • Det er ikke tilladt at benytte andre lokaler end de tildelte.
     
  • Efter brug af lokalerne skal de ryddes op, der skal luftes ud og skrues ned for varmen. Dørene skal aflåses og nøglen afleveres i bibliotekets postkasse.
     
  • Enhver skade på inventar eller lokale skal straks meddeles til biblioteket.
     
  • Ødelæggelse af inventar mv. skal erstattes af den pågældende arrangør.
     
  • Det vil være muligt at låne overhead og pc-projektor.
     
  • Der er mulighed for at bruge trådløst internet.
     
  • Overtrædelse af disse regler kan medføre midlertidig udelukkelse fra benyttelse af bibliotekets lokaler.