Ny i Danmark
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne har tilbud til alle nye danskere. Det er gratis at benytte bibliotekernes tilbud. Du kan få et lånerkort ved at henvende dig på et af bibliotekerne i kommunen. Husk at medbringe dit gule sygesikringsbevis. Børn under 14 år skal have deres forældres skriftlige tilladelse.
På bibliotekerne kan du låne bøger, blade, lydbøger, DVD'er, musik, spil til Playstation, Pc og WII.
Du kan låne ordbøger og sprogkurser i dansk for voksne og børn.
Bibliotekerne kan skaffe bøger på dit eget sprog.
På bibliotekerne er der mulighed for at læse aviser og tidsskrifter, bruge internettet gratis, lave kopier, sende en fax og meget andet.
Du er altid velkommen på biblioteket. Vi er klar til at hjælpe, hvis du skulle have spørgsmål.
In English



